Rækkehusene blev opført i årene 1927 til 1931 i flere etaper af murermester G.C. Andersen og advokat Karl Krange. Plantegningerne er lavet af Arkitekt Dahlerup-Berthelsen. Dog minder rækkehusene umiskendligt om Fuglebakkens rækkehuse på Frederiksberg opført af samme bygherre i perioden 1927 til 1929 men med arkitekt Thorkild Henningsen der også tegnede rækkehusene på Sundvænget som ophavsmand. Siden opførelsen i 1930 har rækkehusene ved Charlottenlund skov hørt til de mest eftertragtede områder i Gentofte kommune.























